Udtalelser
Udtalelser fra deltagere og samarbejdspartnere på tværs af foredrag, workshops, coaching og længerevarende forløb.
“I forbindelse med Sex & Samfunds årlige opkvalificering af vores ung-til yngre-undervisere fra Aarhus og København d. 25. april 2020 har Mette Toft Nielsen leveret oplæg om anti-racisme, positionering og hvid overlegenhed.
Mette Toft Nielsen evner på en levende og energisk måde at gøre svært teoretisk stof let tilgængeligt gennem bl.a. brug af eksempler fra egen lærerpraksis. Mette Toft Nielsens bidrag har skærpet undervisernes bevidsthed om barriere og diskrimination i relation til etnicitet samt givet redskaber til at udfordre og kritisere hvidhedsnormer i seksualundervisningen.
Det at ville noget med nogen, og ville forandre verden til det bedre, kræver stort mod og en villighed til at kigge indad. Det kræver, at man tør gøre det rigtige, også selvom man frygter det. Sådan er Mette, og det er til stor inspiration.
Jeg vil stærkt anbefale Mette som konsulent og oplægsholder, fordi Mettes faglige engagement og livsånd giver stof til eftertanke og inspirerer til at gøre noget nyt og tage ansvar for os selv og vores medmennesker.”
MARIA BUHL
Pædagogisk Projektleder, Sex & Samfund

“I forbindelse med opstarten af Mellemfolkeligt Samvirkes nye Aktivistskole var Mette Toft Nielsen behjælpelig med at stille skarpt på, hvor diskrimination er et problem på uddannelsesområdet. Mette faciliterede en tre timer lang kombination mellem oplæg og interaktiv workshop med en masse gode reflektionsøvelser for vores 15 nye aktivister, hvilket hjalp dem til at få et fælles sprog for problemet samt konkretisere problemstillingen.
Mette bidrog med en teoretisk viden, en begrebsramme til et fællessprog samt at forstå hvor problemet ses i hverdagen og i praksis.
Vi har været rigtig glade for at samarbejde med Mette, som gik engageret til opgaven – vi havde nogle gode samtaler inden, hvor vi fik talt om behovet, og Mette ramte plet ift. vores ønsker for Aktivistskolen.
Jeg kan helt klart anbefale at arbejde sammen med Mette, og alle vores deltagere i Aktivistskolen roste dagen af flere omgange.”
SIDSEL LAUGE WEST
Tovholder på Aktivistskolen, Mellemfolkeligt Samvirke, (ActionAid Denmark)

“Mette er en utroligt dygtig formidler og er meget opmærksom på at rumme forskellige niveauer af viden/ressourcer, bl.a. fordi det rum, Mette faciliterede inviterede til at stille spørgsmål og undres og være sårbar. Jeg oplevede, at der generelt var rigtig meget plads til dialog og forskellige synspunkter og tanker, hvilket jeg synes er vigtigt i arbejdet med at se på sig selv og sine egne privilegier og positioner.
Hvis der er plads til at være ærlig udadtil, er det også nogle gange lettere at være ærlig indadtil og se på sig selv på en ny måde. Samtidig formåede Mette at tydeliggøre sine pointer uden at pakke dem ind i vat og så at sige “give klar besked”. Jeg oplevede, at mange blev opmærksomme på ting ved egne mønstre og måder at tænke på, som var nye og skabte refleksioner og opmærksomhed.
Jeg kan 110% anbefale Mette til alle der er interesserede i at kigge på sig selv og de grupper/fælleskaber man befinder sig i, i arbejdet med større repræsentation og større inklusion. Selv hvis det er noget man aldrig har arbejdet med, eller sågar tænkt over før. Jeg er meget imponeret over hvor meget Mette rent faktisk formåede at gøre og skubbe til på halvanden time og samtidig formåede at skabe et ærligt og tryggere rum som folk havde lyst til at deltage i.
Jeg vil til en hver tid anbefale Mette, og jeg har også allerede gjort det flere gange.”
RIKKE ØSTERGAARD
Bestyrelsesmedlem, Foreningens Musikbevægelse

“Først vil jeg sige 1000 tak for vores samarbejde omkring ‘Spirende Ungdom i balance‘
Eleverne fik i forløbet arbejdet med at få øje på egne styrker, udvikle deres selvværd samt finde tilliden til sig selv og andre. Eleverne blev opmærksomme på de værdier, der har betydning for dem selv og andre samt forstå vigtigheden af at kunne sætte grænser.
Mange af lærerne og eleverne har via din undervisning fået redskaber, der kan hjælpe dem videre, og bruges i dagligdagen på skolen.
Undervisningen var alsidig, og bestod af både individuelle refleksionsøvelser, plenum i klassen, makkerarbejde, gruppearbejde samt oplæg fra dig.
Dit fokus på læringsprocesser og relationsdannelse, der kan være med til at styrke den enkelte og fællesskabet, er nødvendigt i en tid, hvor mange elever mistrives. Fredensborg skole arbejder også med dette fokus, og din tilgang til eleverne og undervisningen var med til at skabe opmærksomhed på mulige og tilgængelige redskaber, som kan bruges af alle i hverdagen.
Der er hos mig ingen tvivl om, at du med dine input, redskaber og metoder har gjort noget godt for eleverne i alle klasserne, og jeg kan derfor på det varmeste anbefale dig, når der skal arbejdes med de unge mennesker.”
EVY THORSTED
Daglig Leder Udskolingen, Fredensborg skole

Jeg har haft fornøjelse af at arbejde samme med Mette i flere sammenhænge i regi af Centralbibliotekerne – både i forbindelse med et undervisningsforløb for biblioteksfaglige i mangfoldighedspraksisser, og et nyere mangfoldighedsprojekt, hvor vi har samarbejdet om udarbejdelsen af en undervisningsfilm om repræsentationsbegrebet.
Mette har i begge dele bidraget med stor viden om mangfoldighed, tilgængelighed og inklusion som fagfelt, og desuden været i stand til at formidle denne viden, så den ræsonnerer hos tilhøreren. Mette har sans for at afsætte sin formidling i praksis, hvilket gør indholdet nærværende og relevant.
Som Centralbiblioteker har vi kunnet trække på Mettes store didaktiske faglighed, som er kommet vores brugere – medarbejdere på folkebibliotekerne – til gode.
Mette er et inspirerende bekendtskab, som uden tvivl arbejder med både hjerne og hjerte, og det kan mærkes.
I Mette får du en samarbejdspartner, som sætter stor ære i at rammesætte og forventningsafstemme, sådan at du kan være sikker på, at du får det ønskede resultat. Mette er en begavet formidler og underviser, men også en konstruktiv sparringspartner, som byder ind med en solid faglighed. Hun bruger tid på at sætte sig ind i det partikulære ved en branche, og det gør det til en hel anden oplevelse.
Liv Cæcilie Clausen
Udviklingskonsulent, Roskilde Centralbibliotek

“Mette Toft Nielsen afholdte d. 20/01-2020 en workshop for frivillige i Mellemfolkeligt Samvirke Århus. Workshoppen havde til formål at give os viden om, hvordan fordomme og diskrimination påvirker vores arbejde og opkvalificere en gruppe frivillige, der underviser i anti-diskrimination og racisme i folkeskoler, gymnasier og professionshøjskoler.
Mette var i hendes arbejde god til at udfordre vores forståelser af diskrimination og fordomme på vores egne præmisser. Øvelserne var deltager-orienterede, og tog hele tiden udgangspunkt i os selv og vores egne forståelser, hvorefter hun supplerede med sine egne refleksioner og faglige viden. Hun havde tilpasset workshoppen til at bruge metoder og øvelser, som ligger meget op af den måde vi selv arbejde på. Vi fik derfor ikke blot gode diskussioner omkring emnet, men også forståelse for hvordan man formidler det videre i vores arbejde.
Mette Toft Nielsen gav os spørgsmål og værktøjer, som vi efterfølgende har arbejdet videre med i gruppen. Indenfor specielt NGO-verden kan man have en tendens til at tro, at man ikke har fordomme og hvis man har, så påvirker det ikke ens arbejde. Jeg kan anbefale Mette Toft Nielsen og hendes workshops pga. hendes faglige viden, men også den måde hun bruger pædagogiske metoder. På en pædagogisk måde satte hun spørgsmålstegn ved de forforståelser, vi har i vores arbejde – ikke for at kritisere dem, men for at gøre os bevidste om dem, så vi ved hvordan det påvirker vores arbejde.”
AISHA LAW
Projektassistent, Unge mod Ulighed, Mellemfolkeligt Samvirke (ActionAid Denmark)

“Mette holdt en times workshop for vores frivillige undervisere og karrierevejledere omkring multikultur, diversitet, inklusion og karakteristika ved White Supremacy Culture. En af de mest bemærkelsesværdige ting ved Mettes måde at holde workshops på er, at hun ikke er berøringsangst, når det kommer til at snakke om emner, der i andre sammenhænge kan være ømtålelige, såsom White Supremacy Culture. Hun er god til at skabe rum for refleksion og ærlighed samt plads til en bred mængde af følelser, som gør det nemmere at vende blikket indad, når det kommer til at se ting i sig selv, som man ikke altid er stolt af. Alt i alt gav workshoppen en god indføring i vigtige begreber samt plads til refleksion, der gør det nemmere at vide, hvad man skal være opmærksom på i interkulturelle læringsrum, og hvordan man her kan udfordre nedarvede magtstrukturer. Vi var alle glade for at blive klogere på os selv og den kultur, vi lever i.”
FRIDA HAMMEL
hun/hende - Head of Education and Volunteering, ReDI School of Digital Integration

“Mette Toft Nielsen afholdte d. 23. marts 2021 en workshop á to omgange for udskolingselevråd i Fredensborg Kommune i forbindelse med vores årlige Demokraticamp. Fredensborgs Kommunale Elevråd inviterede alle udskolingselevråd til en virtuel dag med fokus på Sprogets Magt og diskrimination i folkeskolen. Det var et emne og område, som eleverne selv havde valgt, hvorfor de også selv tog kontakt til Mette Toft Nielsen og inviterede hende som workshopholder. Workshoppen omhandlende interpersonel racisme. Og en af de deltagende elever udtalte om workshoppen:
“Workshoppen omhandlede interpersonel racisme, Mette var rigtig god til at formidle og fortælle på en letforståelig måde, så man fandt det spændende. Mette bidrog til, at der var mange trygge rammer, og det jeg fik ud af workshoppen var helt sikkert også mere oplysning om racisme. Jeg er især rigtig glad for at de andre elever, som kunne få noget ud af workshoppen, da jeg altid oplever at mine klassekammerater ikke ved så meget om emnet. Jeg vil helt sikkert anbefale Mette, fordi jeg synes, at hun er så god til at forklare om emnet på en måde, så det aldrig bliver ubehageligt”.
SANDRA BOJE KRUSE
Projektkoordinator, Ung Fredensborg, Fredensborg Kommune

“Mette holdt en times workshop for vores frivillige undervisere og karrierevejledere omkring multikultur, diversitet, inklusion og karakteristika ved White Supremacy Culture. En af de mest bemærkelsesværdige ting ved Mettes måde at holde workshops på er, at hun ikke er berøringsangst, når det kommer til at snakke om emner, der i andre sammenhænge kan være ømtålelige, såsom White Supremacy Culture. Hun er god til at skabe rum for refleksion og ærlighed samt plads til en bred mængde af følelser, som gør det nemmere at vende blikket indad, når det kommer til at se ting i sig selv, som man ikke altid er stolt af. Alt i alt gav workshoppen en god indføring i vigtige begreber samt plads til refleksion, der gør det nemmere at vide, hvad man skal være opmærksom på i interkulturelle læringsrum, og hvordan man her kan udfordre nedarvede magtstrukturer. Vi var alle glade for at blive klogere på os selv og den kultur, vi lever i.”
DORNA DEHBOZORGI
Projektleder for frivilligaktiviteter & mentorprojekter, Diversity Works

“Mette Toft Nielsen afholdte i marts 2022 en workshop af to omgange for Red Barnet Ungdoms projekt ‘Teengrupper’. Her deltog både børn og unge med flugterfaring, samt frivillige, der alle er en del af Teengrupperne. Workshoppen bidrog til projektets arbejde med at udvikle børn og unges ‘Life Skills’, ved at styrke deres personlige, sociale og praktiske kompetencer. Mette havde en stærk pædagogisk, åben og ærlig tilgang til børn og unge, som gjorde det let for alle at indgå i en dialog om workshoppens temaer, som kredsede om at lære sig selv, ens værdier og drømme bedre at kende, samt have tiltro til sig selv – også i fællesskabet. Workshoppen var en blanding af refleksions- og visualiseringsøvelser, som både børn og unge aktivt deltog i.
Ved workshoppens afrunding udtalte børnene og de unge bl.a., at:
“Vi har lært noget mere om vores egne værdier og hvad der gør os glade.”
“Hvis der er noget, man ikke kan finde ud af, skal man snakke sammen.”
“Vi har lært at omgås bedre blandt jævnaldrende.”
Det har været meget givende at opleve både børn og unge tænke over, tage stilling og styrke deres sprog vedrørende egne værdier, drømme, m.m. Dertil blev de frivillige klogere på dialogen med børn og unge og hvordan man kan åbne op for dybere snakke og styrke relationen mellem frivillig og barn/ung.
Vi takker Mette for nogle spændende og relevante workshops!”
LÆRKE MARIE NIELSEN
Juniorprojektkonsulent, Børn på Flugt-indsatsen, Red Barnet Ungdom

“Den 28/11/22 fik Roskilde Gymnasiums 2.års elever i forbindelse med skolens seksualundervisning besøg af Mette Toft Nielsen der holdt workshop om samtykke, normkritik og trygge relationer.
Eleverne reflekterede med sig selv og hinanden i mindre grupper om hvem de er og hvilke roller de selv indgår i, i deres hverdag med hinanden ud fra små øvelser Mette havde udleveret, for at inddrage elevernes egne erfaringer og tanker aktivt undervejs.
Mette bredte begreberne tryghed og samtykke ud for vise hvilken betydning det har, ikke bare i en klassisk seksualundervisningssammenhæng, men i forhold til at turde være sårbar i mange forskellige relationer og føle at høre til i et fællesskab samt hvilke muligheder og begrænsninger der kan være forbundet med det.”
ANNA LOUISE STAUTZ
Gymnasielærer, Roskilde Gymnasium

“I Normstormerne har vi d. 7 marts 2023 haft fornøjelsen af Mette Toft Nielsens anti-racistiske workshop. Workshoppen tager afsæt i racisme i folkeskolen og har givet deltagerne stor faglig indsigt i, hvordan man møder verden og konstant påminder sig selv om sin position samt sine ubevidste bias. Workshoppen er en sammensætning af begrebsforklaring fra Mette Toft Nielsen og opgaver blandt deltagerne. Man får både som privatperson og som fagperson redskaber til at opnå mere bevidsthed om ulighed og fremmedgørelse. I Normstormerne har vi haft stor gavn af workshoppen og blevet aldeles klogere på dette område.
Vi ønsker Mette Toft Nielsen det bedste i fremtiden.”
HINDA OLAD
(hun/hende), Projektleder, Normstormerne

“Mette holdt en opkvalificeringsworkshop for vores frivilliggruppe i PLIF (Positive Læringsmiljøer i Familien), hvor vi møder familier i udsatte livspositioner. Mette bidrog med et teoretisk oplæg om positionering, normkritik og en kulturelt dynamisk læringspædagogik. Med afsæt i disse begreber arbejdede de frivillige med cases fra familiegrupperne for at undersøge potentielle handlemuligheder i praksis. De frivillige var meget begejstrede for workshoppen og de italesatte, at det var relevant og brugbart i forhold til at understøtte deres rolle som frivillig i mødet og interaktionen med familierne.
Samtidig gav workshoppen en fælles forståelse for vigtigheden af at arbejde med en kulturelt dynamisk læringspædagogik, og hvordan den kan bruges i praksis. Vi kan varmt anbefale Mette til andre, fordi hun er en dygtig og inddragende facilitator, der formår at skabe et trygt rum, hvor der er plads til at tale om det svære. Mette inddrager sin egen praksis for at sætte de teoretiske begreber ind i en praksisnær kontekst, hvilket er en stor styrke.”
Rasmus Sam Dige Pedersen
Projektleder i PLIF, Fonden for Socialt Ansvar

“Mette afholdte d. 21. april en online workshop med frivillige fra Mino Ung København. Workshoppen var en del af en intern uddannelsesdag for arbejdsgruppen Mino Outreach, som i deres frivillige virke arbejde med at styrke og udbrede minoritetsetniske perspektiver gennem undervisning, workshops og oplæg. Workshoppen skulle blandt andet bidrage til at udbrede gruppens kendskab til nye teorier og metoder på området og klæde gruppen på med viden om, hvilke dynamikker der kan være på spil i eksempelvis et underv isningsrum med folk, der besidder forskellige positioner. Med afsæt i folkeskolen præsenterede Mette gruppen for forskellige perspektiver på, hvordan narrativer og diskurser påvirker hverdagen for vores samfunds unge mennesker og kan være med til at skabe ulige magtstrukturer. Hun gav os både teoretiske perspekti ver og praktiske øvelser, der kunne hjælpe os til at reflektere over, hvordan teorierne kommer til udtryk i hverdagen . Da gruppen selv arbejder med unge mennesker, var Mettes erfaring på området og workshoppens fokus på både teori og praksis et stærkt bidrag til vidensopbygning i arbejdsgruppen . Selvom workshoppen foregik online, fik Mette skabt et trygt rum til at dele, og vi håber at kunne få fornøjelsen af hende i en fysisk workshop en dag.”
Mino Ung
Outreach

Vi brugte Mette Toft Nielsen til en session omkring, hvordan man italesætter racisme på sin arbejdsplads i vores forløb “intercultural diversity facilitator”.
Mette var fagligt skarp og havde fed forbindelse med deltagerne.
Hun var god til at tilpasse indhold til den brede målgruppe af deltagere på vores forløb, så det var relevant for alle.
Kommunikationen og sparringen omkring indhold og øvelser med Mette inden dagen var god og resulterede i, at sessionen var spot on i forhold til det forventede.
I Civil Connections håber vi på at komme til at samarbejde med Mette igen, og vi giver den varmeste anbefaling.
Stine Hofman Eilers
(she/her), Leader of Social Programmes, Civil Connections

Mette lavede et workshopformat til DFUNKs Fortællernetværk af unge Fortællere som gennem storytelling deler personlige historier indenfor temaer som midlertidighed, rettigheder, oplevelser med flugt og identitet.
Mette bidrog med 2.5 timers program, der indeholdt teoretisk indsigt i rollen som facilitator, herunder positionering, magt og kropsbevidsthed. Alle de teoretiske indsigter blev koblet med praktiske øvelser, der skulle grounde teorien i kroppen.
Mette har et super skarpt blik på facilitering og hvilke roller og dynamikker der er på spil i et læringsrum. For DFUNK er Mettes perspektiver utrolig værdifulde, da Mettes lærerfaglighed kan tilføje vores formater og outreach ud i skoleklasserne stor værdi.
Fortællerne i netværket var investerede i workshoppen, og meldte bagefter om, at de fik rigtig meget ud af workshoppen.
Jeg vil helt klart anbefale Mette til andre, da Mette er utrolig dygtig og en skarp formidler, som sætter ord på nogle dynamikker og strukturer som er til stede alle steder i samfundet, klasselokalet ingen undtagelse. Træning af dette blik er i en undervisnings-setting højst relevant, og jeg sætter stor pris på at have lært Mette at kende til fremtidigt samarbejde. Jeg vil anbefale Mette til alle aktører der arbejder med undervisning eller facilitering.
Olivia Lincoln
(hun / hende) Projektkonsulent, Stemmer ud af Boksen

”I Børns Vilkår har vi haft et ønske om at opkvalificere vores frivillige rådgivere på
BørneTelefonen med viden om anti-racisme, normer og bias for at sikre, at vores
rådgivere er klædt på til at skabe et trygt og anerkendende møde med børn, der har en
anden etnisk eller religiøs baggrund end dem selv. Derfor spurgte vi selvfølgelig Mette
Toft, om hun havde lyst til at samarbejde med os. Vi har udviklet et e-læringskursus, hvor
der indgår to film med Mette Toft, der med afsæt i sin teoretiske viden og praksiserfaring
giver sine faglige perspektiver på, hvordan man håndterer og arbejder kritisk med normer,
bias, forforståelser og berøringsangst i forhold til hudfarve, etnicitet og religion. Mette Toft
har ligeledes kastet et kritisk blik på vores formidling herom. Det har været en stor
fornøjelse og med stort fagligt udbytte, at vi har samarbejdet med Mette Toft. Flere af
vores frivillige rådgivere har fremhævet delen i e-læringen med Mette Toft som det mest
givende og øjenåbnende i forløbet. Hvis du/i ønsker en formidler med både stor teoretisk
og praksisnær indsigt på det her område, levende formidling og passion for området så
kan jeg til en hver tid anbefale Mette Toft.”
Mia Horup Pedersen
Analytiker, Børns Vilkår

SKRIV TIL MIG
Ræk endelig ud hvis du er nysgerrig efter at høre mere om mit arbejde, er interesseret i at samarbejde eller har ideer til områder, emner, projekter eller andet, som du mener, jeg bør engagere mig i.
Jeg er desuden altid interesseret i at sparre om og udvide min egen opmærksomhed på dekonstruering af magthierarkier og hvordan vi undgår reproducering af undertrykkelsesstrukturer -en læringsproces som jeg er bevidst om aldrig slutter!
- mettetoftnielsen@dekonstruer.dk
- +4525776810