Retfærdige og ligeværdige læringsfællesskaber for børn og unge i skolen
Dette katalog tilbyder lærere og pædagoger konkrete forslag til øvelser, som de kan anvende i undervisningen på tværs af fag med henblik på at skabe mere retfærdige og ligeværdige læringsprocesser for alle børn og unge.
Kataloget er udarbejdet af Mowla Sasani, Mette Toft Nielsen og Camilla Kaj Paulsen, som også står bag den konference, kataloget er udviklet på baggrund af.
Et katalog med øvelser og inspiration til en anti-racistisk og normkritisk tilgang
Hvad
I dette katalog finder du 15 konkrete, lige-til-at-gå-til øvelser, som du kan bruge direkte i din daglige undervisning med eleverne. Øvelserne er udviklet med udgangspunkt i en anti-racistisk og normkritisk tilgang til undervisning og pædagogik, på baggrund af input fra deltagerne til konferencen: “Hvordan skaber vi retfærdige og ligeværdige læringsfællesskaber -for alle børn og unge i skolen?”, som fandt sted på Nørrebro Park Skole i København d. 27 september 2025 (du kan læse mere om konferencen her).
Hvordan
Med udgangspunkt i en anti-racistisk og normkritisk tilgang centrerer øvelserne magtstrukturer og eksklusionsmekanismer frem for at lære eleverne, at det normative er efterstræbelsesværdigt og alt det, der falder uden for normerne, blot skal tolereres. Øvelserne udvider således både lærere og elevers horisont for, hvordan vi kan forstås os selv, hinanden og den verden vi er en del af, alt sammen med et ønske om at skabe mere retfærdige og ligeværdige læringsfællesskaber for alle børn og unge i skolen, hvor deltagelsesmulighederne udvides og kriterierne for succes gentænkes.
Hvorfor
Et af folkeskolens centrale formål er at skabe en skole, der er præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, men desværre viser forskellige undersøgelser, at mange elever oplever racisme, diskrimination og mistrivsel på baggrund af deres hudfarve, religion og/eller nationale oprindelse. Det er vores ansvar som voksne at sikre, at den måde vi laver skole på anerkender og respekterer alle børn og unge. Derfor er det afgørende, at have et særligt fokus på at skabe læringsfællesskaber, der er præget af ligeværd, tryghed og bevidsthed om strukturel ulighed.
Hvem står bag?
Mowla Sasani (venstre): Lærer med flere års erfaring fra forskellige folkeskoler i Københavnsområdet. Han arbejder med en normkritisk og anti-racistisk tilgang og tror på vigtigheden af at inddrage alle børn og unges levede erfaringer i undervisningen.
Mette Toft Nielsen (midt): Cand.mag i kultur, kommunikation og globalisering, lærer, coach og selvstændig konsulent. Hendes fokus er centreret omkring, hvordan vi skaber læringsmiljøer, der er trygge og anerkendende for alle – både elever og lærere.
Camilla Kaj Paulsen (højre): Børnebogsforfatter og kultursociolog og tit rundt i børnehaver, skoler og på biblioteker og læse op af sine bøger om Nour og Nora, samt lave workshops på baggrund af dem, som handler om kulturforståelse.
Udforsk mit videokatalog
Se relateret indhold direkte fra katalogets QR-koder for en dybere forståelse.
Download anti-racistisk katalog
SKRIV TIL MIG
Ræk endelig ud hvis du er nysgerrig efter at høre mere om mit arbejde, er interesseret i at samarbejde eller har ideer til områder, emner, projekter eller andet, som du mener, jeg bør engagere mig i.
Jeg er desuden altid interesseret i at sparre om og udvide min egen opmærksomhed på dekonstruering af magthierarkier og hvordan vi undgår reproducering af undertrykkelsesstrukturer -en læringsproces som jeg er bevidst om aldrig slutter!
- mettetoftnielsen@dekonstruer.dk
- +4525776810