Workshops

I mine workshops får I en forståelse af, hvordan magt påvirker vores sociale interaktioner som mennesker. Jeg tilpasser indholdet til jeres specifikke kontekst og anvender relevant teori, samt empirisk forskning fra både ind- og udland til at facilitere indsigtsfulde samtaler, diskussioner og øvelser.

Formålet med mine workshops er at ruste jer med konkrete redskaber til at dekonstruere de magtstrukturer, som I oplever i jeres hverdag. Der arbejdes således konkret hen imod at skabe mere retfærdighed og ligeværdighed i de sociale interaktioner, I er involveret i til dagligt.

Jeg tilbyder en række forskellige workshops, der kan hjælpe jer med at blive opmærksomme på jeres handlekraft i mødet med uretfærdige magthierarkier og undertrykkende strukturer.

mette toft nielsen workshops

Sådan skaber du tryghed for alle dine elever - og sparer forberedelsestid

I denne workshop vil vi have fokus på, hvordan vi kan øge alle elevers deltagelsesmuligheder i et trygt læringsmiljø.

Målgruppe: Dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser.

Udfordre koloniale magtstrukturer i din undervisning: Lær hvordan du bruger eksisterende læremidler til at udfordre eurocentriske diskurser og orientalistiske perspektiver.

Opsummering

  • Øger opmærksomhed på koloniale magtstrukturer og ulighed i læremidler.
  • Introducerer eurocentrisme og orientalisme, og deres indflydelse på skoleulighed.
  • Udforsker nemme metoder til at udfordre disse strukturer i undervisningen.
  • Resultat: Deltagere kan fremme lighed og elevers demokratiske dannelse post-workshop.

HVAD HANDLER DET OM?

I denne workshop udvides din opmærksom på, hvordan mange læremidler stadig i dag er fyldt med magtstrukturer, der fastholder koloniale hierarkier af overlegenhed. Du får mulighed for at afprøve konkrete greb til din egen praksis, så du går fra workshoppen klar til at udfordre sådanne magtstrukturer.

VI KOMMER BL.A. OMKRING:

Hvad eurocentrisme og orientalisme er og hvordan sådanne strukturerer er med til at reproducere ulighed blandt vores elever i skolen.

Hvordan kan vi udfordre koloniale magtstrukturer i vores undervisning uden, at vi skal bruge al vores forberedelsestid på det.

Hvorfor koloniale magtstrukturer i undervisningen ikke kun får konsekvenser for elevernes læring, men også for deres demokratiske dannelse.

HVAD FÅR DU UD AF DET?

Efter denne workshop vil du have øget din opmærksomhed på, hvordan koloniale magtstrukturer fremtræder i læremidler. Du vil være i stand til at udfordre sådanne strukturer og dermed skabe mere lighed i undervisningen for alle dine elever, blot ved at bruge nogle enkle greb. Det kræver altså ikke en masse ekstra forberedelsestid! Derudover vil du have fået en bevidsthed om, hvordan det at udfordre koloniale magtstrukturer i læremidler er med til at styrke elevernes demokratiske dannelse.

MÅLGRUPPE: Dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser, biblioteker.

Sådan gør du anti-racisme i hverdagen: Få konkrete greb til at komme fra teori til praksis

Opsummering

  • Introducerer teoretiske anti-racisme begreber og deres anvendelse i praksis.
  • Forklarer forskellen mellem ikke-racisme og anti-racisme og vigtigheden af følelsesmæssig involvering.
  • Tilbyder øvelser til håndtering af følelser og teori-til-praksis omsætning.
  • Efter workshoppen: Forståelse af anti-racisme principper og metoder til at integrere disse i dagligdagen med fokus på følelseshåndtering.

HVAD HANDLER DET OM?

I denne workshop bliver du præsenteret for centrale teoretiske begreber inden for anti-racismen, samt hvordan du kan omsætte disse begreber til din egen hverdagspraksis. Du får desuden en opmærksomhed på, hvorfor følelser aldrig kan ekskluderes i dette arbejde. Gennem forskellige øvelser undersøges, hvordan du kan bruge de følelser, der dukker op, konstruktivt.

VI KOMMER BL.A. OMKRING:

  • Hvad forskellen er på ikke- racisme og anti-racisme og hvorfor den er vigtig.
  • Hvordan du mærker dine følelser, erkender dem, men undgår at lade dem hijacke dig.
  • Hvilke teoretiske begreber du kan finde inspiration i, samt øvelser til hvordan du kan omsætte dem til din egen praksis.

HVAD FÅR DU UD AF DET?

Efter denne workshop vil du være i stand til at kende forskel på ikke racisme og anti-racisme og forstå vigtigheden af at skelne. Du vil have indsigt i forskellige greb, du kan bruge til at omsætte centrale begreber indenfor anti-racismen til din egen praksis. Derudover vil du have en forståelse for, at dette arbejde er følelsesbetonet. Det er derfor utopi at bilde dig selv ind, at du kan isolere dine følelser, men du vil nu kende til konkrete øvelser, der kan hjælpe dig med at bruge dine følelser i dine handlinger, så de bliver en styrke, ikke et benspænd.

MÅLGRUPPE: Dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser, biblioteker, NGO’er, virksomheder, kommuner

Inddragende, tryghedsskabende og anti-racistisk facilitering: Brug din magtposition med omhu – DU er dit vigtigste redskab.

Opsummering

  • Gør dig opmærksom på din magt og rolle som facilitator for tryghed og inddragelse.
  • Lærer om facilitering, magtbrug, og skabelsen af anti-racistiske læringsmiljøer.
  • Understreger vigtigheden af dig som facilitator og optimering af dine ressourcer.
  • Resultat: Klar forståelse af faciliteringens magt, brug af personlige ressourcer til at bekæmpe racisme og øge tryghed.

HVAD HANDLER DET OM?

I denne workshop bliver du opmærksom på din egen rolle som facilitator. Du udvider din bevidsthed om, hvilken magt du besidder og afprøver redskaber til, hvordan du bedst muligt bruger den til at holde rum, skabe inddragende processer og øge graden af tryghed.

VI KOMMER BL.A. OMKRING:

  • Hvad facilitering er og hvordan det hænger sammen med magt.
  • Hvordan du bruger din magtposition til at skabe inddragende, tryghedsskabende og anti-racistiske læringsprocesser.
  • Hvorfor DU er dit allervigtigste redskab i faciliteringsprocessen og hvordan du optimerer dine ressourcer.

HVAD FÅR DU UD AF DET?

Efter denne workshop vil du have en klar forståelse af, hvordan facilitering og magt hænger sammen. Du vil være blevet bevidst om din egen magtposition som facilitator og vil have afprøvet konkrete greb til, hvordan du bruger den konstruktivt til at inddrage, skabe tryghed og gøre op med racistiske strukturer. Derudover vil du have udvidet din bevidsthed om, hvorfor DU, i facilitatorrollen, er dit eget allervigtigste redskab. Du vil desuden have øget din opmærksomhed på, hvordan du, som facilitator, får mest muligt ud af dine ressourcer.

MÅLGRUPPE: Dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser, biblioteker, NGO’er, kommuner, virksomheder.

mette toft nielsen workshops

Det får du ud af mine workshops:

✓ Indsigt i magtbegrebet

Opnå en grundlæggende forståelse af magtbegrebet og dets rolle i samfundet. Dette fundament giver en dybere indsigt i magtens dynamikker.

✓ Sociale dynamikker

Lær hvordan magt påvirker sociale interaktioner. Dette giver en forståelse af, hvordan magtstrukturer spiller en rolle i hverdagslige relationer.

✓ Teoretisk og empirisk grundlag

Få indblik i relevant teori og empirisk forskning på området. Denne viden styrker din evne til at analysere og forstå magt på et videnskabeligt grundlag.

Praktiske redskaber

Modtag konkrete værktøjer til at dekonstruere uretfærdige magthierarkier og fremme retfærdighed. Lær effektive metoder til at skabe ægte ligeværd i både teori og praksis.

mette toft nielsen workshops

Mød din workshop-facilitator

Jeg arbejder som lærer, coach og selvstændig konsulent og faciliterer workshops, der fokuserer på at afdække og forstå magt i sociale interaktioner. Gennem relevante teorier, empirisk forskning og engagerende samtaler, diskussioner og øvelser, tilpasser jeg hver workshop til jeres specifikke kontekst.

Hvad siger andre?

Vil du læse mere? Se flere udtalelser under “Hvad siger andre?”

"Mette Toft Nielsen gav os spørgsmål og værktøjer, som vi efterfølgende har arbejdet videre med i gruppen. Indenfor specielt NGO-verden kan man have en tendens til at tro, at man ikke har fordomme og hvis man har, så påvirker det ikke ens arbejde. Jeg kan anbefale Mette Toft Nielsen og hendes workshops pga. hendes faglige viden, men også den måde hun bruger pædagogiske metoder. På en pædagogisk måde satte hun spørgsmålstegn ved de forforståelser, vi har i vores arbejde – ikke for at kritisere dem, men for at gøre os bevidste om dem, så vi ved hvordan det påvirker vores arbejde.”
AISHA LAW
AISHA LAW
Projektassistent, Unge mod Ulighed, Mellemfolkeligt Samvirke (ActionAid Denmark)
"En af de mest bemærkelsesværdige ting ved Mettes måde at holde workshops på er, at hun ikke er berøringsangst, når det kommer til at snakke om emner, der i andre sammenhænge kan være ømtålelige, såsom White Supremacy Culture. Hun er god til at skabe rum for refleksion og ærlighed samt plads til en bred mængde af følelser, som gør det nemmere at vende blikket indad, når det kommer til at se ting i sig selv, som man ikke altid er stolt af. Alt i alt gav workshoppen en god indføring i vigtige begreber samt plads til refleksion, der gør det nemmere at vide, hvad man skal være opmærksom på i interkulturelle læringsrum, og hvordan man her kan udfordre nedarvede magtstrukturer(...)"
FRIDA HAMMEL
FRIDA HAMMEL
Head of Education and Volunteering, ReDI School of Digital Integration
En af de deltagende elever udtalte om workshoppen: “Workshoppen omhandlede interpersonel racisme, Mette var rigtig god til at formidle og fortælle på en letforståelig måde, så man fandt det spændende. Mette bidrog til, at der var mange trygge rammer, og det jeg fik ud af workshoppen var helt sikkert også mere oplysning om racisme. Jeg er især rigtig glad for at de andre elever, som kunne få noget ud af workshoppen, da jeg altid oplever at mine klassekammerater ikke ved så meget om emnet. Jeg vil helt sikkert anbefale Mette, fordi jeg synes, at hun er så god til at forklare om emnet på en måde, så det aldrig bliver ubehageligt”.
SANDRA BOJE KRUSE
SANDRA BOJE KRUSE
Projektkoordinator, Ung Fredensborg, Fredensborg Kommune
"Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Suspendisse varius enim in eros elementum tristique. Duis cursus, mi quis viverra ornare, eros dolor interdum nulla, ut commodo diam libero vitae erat."
DORNA DEHBOZORGI
DORNA DEHBOZORGI
Projektleder for frivilligaktiviteter & mentorprojekter, Diversity Works
Ved workshoppens afrunding udtalte børnene og de unge bl.a., at: “Vi har lært noget mere om vores egne værdier og hvad der gør os glade.” “Hvis der er noget, man ikke kan finde ud af, skal man snakke sammen.” “Vi har lært at omgås bedre blandt jævnaldrende.” Det har været meget givende at opleve både børn og unge tænke over, tage stilling og styrke deres sprog vedrørende egne værdier, drømme, m.m. Dertil blev de frivillige klogere på dialogen med børn og unge og hvordan man kan åbne op for dybere snakke og styrke relationen mellem frivillig og barn/ung. Vi takker Mette for nogle spændende og relevante workshops!”
LÆRKE MARIE NIELSEN
LÆRKE MARIE NIELSEN
Juniorprojektkonsulent, Børn på Flugt-indsatsen, Red Barnet Ungdom
“Den 28/11/22 fik Roskilde Gymnasiums 2.års elever i forbindelse med skolens seksualundervisning besøg af Mette Toft Nielsen der holdt workshop om samtykke, normkritik og trygge relationer. Eleverne reflekterede med sig selv og hinanden i mindre grupper om hvem de er og hvilke roller de selv indgår i, i deres hverdag med hinanden ud fra små øvelser Mette havde udleveret, for at inddrage elevernes egne erfaringer og tanker aktivt undervejs. Mette bredte begreberne tryghed og samtykke ud for vise hvilken betydning det har, ikke bare i en klassisk seksualundervisningssammenhæng, men i forhold til at turde være sårbar i mange forskellige relationer og føle at høre til i et fællesskab samt hvilke muligheder og begrænsninger der kan være forbundet med det.”
ANNA LOUISE STAUTZ
ANNA LOUISE STAUTZ
Gymnasielærer, Roskilde Gymnasium
“I Normstormerne har vi d. 7 marts 2023 haft fornøjelsen af Mette Toft Nielsens anti-racistiske workshop. Workshoppen tager afsæt i racisme i folkeskolen og har givet deltagerne stor faglig indsigt i, hvordan man møder verden og konstant påminder sig selv om sin position samt sine ubevidste bias. Workshoppen er en sammensætning af begrebsforklaring fra Mette Toft Nielsen og opgaver blandt deltagerne. Man får både som privatperson og som fagperson redskaber til at opnå mere bevidsthed om ulighed og fremmedgørelse. I Normstormerne har vi haft stor gavn af workshoppen og blevet aldeles klogere på dette område. Vi ønsker Mette Toft Nielsen det bedste i fremtiden.”
HINDA OLAD (hun/hende)
HINDA OLAD (hun/hende)
Projektleder, Normstormerne
Mette bidrog med et teoretisk oplæg om positionering, normkritik og en kulturelt dynamisk læringspædagogik. Med afsæt i disse begreber arbejdede de frivillige med cases fra familiegrupperne for at undersøge potentielle handlemuligheder i praksis. De frivillige var meget begejstrede for workshoppen og de italesatte, at det var relevant og brugbart i forhold til at understøtte deres rolle som frivillig i mødet og interaktionen med familierne. Samtidig gav workshoppen en fælles forståelse for vigtigheden af at arbejde med en kulturelt dynamisk læringspædagogik, og hvordan den kan bruges i praksis. Vi kan varmt anbefale Mette til andre, fordi hun er en dygtig og inddragende facilitator, der formår at skabe et trygt rum, hvor der er plads til at tale om det svære. Mette inddrager sin egen praksis for at sætte de teoretiske begreber ind i en praksisnær kontekst, hvilket er en stor styrke.”
Rasmus Sam Dige Pedersen
Rasmus Sam Dige Pedersen
Projektleder i PLIF, Fonden for Socialt Ansvar
"Med afsæt i folkeskolen præsenterede Mette gruppen for forskellige perspektiver på, hvordan narrativer og diskurser påvirker hverdagen for vores samfunds unge mennesker og kan være med til at skabe ulige magtstrukturer. Hun gav os både teoretiske perspekti ver og praktiske øvelser, der kunne hjælpe os til at reflektere over, hvordan teorierne kommer til udtryk i hverdagen . Da gruppen selv arbejder med unge mennesker, var Mettes erfaring på området og workshoppens fokus på både teori og praksis et stærkt bidrag til vidensopbygning i arbejdsgruppen . Selvom workshoppen foregik online, fik Mette skabt et trygt rum til at dele, og vi håber at kunne få fornøjelsen af hende i en fysisk workshop en dag.”
Mino Ung
Mino Ung
Outreach
"Vi brugte Mette Toft Nielsen til en session omkring, hvordan man italesætter racisme på sin arbejdsplads i vores forløb “intercultural diversity facilitator”. Mette var fagligt skarp og havde fed forbindelse med deltagerne. Hun var god til at tilpasse indhold til den brede målgruppe af deltagere på vores forløb, så det var relevant for alle. Kommunikationen og sparringen omkring indhold og øvelser med Mette inden dagen var god og resulterede i, at sessionen var spot on i forhold til det forventede. I Civil Connections håber vi på at komme til at samarbejde med Mette igen, og vi giver den varmeste anbefaling."
Stine Hofman Eilers (she/her)
Stine Hofman Eilers (she/her)
Leader of Social Programmes, Civil Connections
"Mette har et super skarpt blik på facilitering og hvilke roller og dynamikker der er på spil i et læringsrum. For DFUNK er Mettes perspektiver utrolig værdifulde, da Mettes lærerfaglighed kan tilføje vores formater og outreach ud i skoleklasserne stor værdi. Fortællerne i netværket var investerede i workshoppen, og meldte bagefter om, at de fik rigtig meget ud af workshoppen. Jeg vil helt klart anbefale Mette til andre, da Mette er utrolig dygtig og en skarp formidler, som sætter ord på nogle dynamikker og strukturer som er til stede alle steder i samfundet, klasselokalet ingen undtagelse. Træning af dette blik er i en undervisnings-setting højst relevant, og jeg sætter stor pris på at have lært Mette at kende til fremtidigt samarbejde. Jeg vil anbefale Mette til alle aktører der arbejder med undervisning eller facilitering."
Olivia Lincoln (hun / hende)
Olivia Lincoln (hun / hende)
Projektkonsulent på Stemmer ud af Boksen, DFUNK

SKRIV TIL MIG

Ræk endelig ud hvis du er nysgerrig efter at høre mere om mit arbejde, er interesseret i at samarbejde eller har ideer til områder, emner, projekter eller andet, som du mener, jeg bør engagere mig i.

Jeg er desuden altid interesseret i at sparre om og udvide min egen opmærksomhed på dekonstruering af magthierarkier og hvordan vi undgår reproducering af undertrykkelsesstrukturer -en læringsproces som jeg er bevidst om aldrig slutter!

Tak for din besked. Du vil høre fra mig så hurtigt som muligt.